Handelsbetingelser

Clausens Fiskehandel A/S
Fiskerivej 4
8000 Aarhus C
Tlf: 86 12 42 80
CVR: 38236229

Betaling
Alle beløb der fremgår på hjemmesiden er angivet i danske kroner (DKK), inklusiv moms og eksklusiv leveringsomkostninger.

Clausens Fiskehandel A/S modtager online betaling med Dankort, Visa/Dankort, Visa og MobilePay Online. Vi pålægger ikke dit køb nogle former for transaktionsgebyr.

Betalingen for din ordre bliver først trukket fra din konto, når ordren afsendes, medmindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre.

Clausens Fiskehandel A/S benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger, hvilket betyder, at forbindelsen er sikker.


Levering

Vi leverer kun varer inden for Danmark.

Alle ordrer sendes én gang ugentligt. Ordrer afsendes hver onsdag og forventes leveret torsdag i samme uge.

Leveringen foretages af Xpressen og sker udelukkende til hjemmelevering.

Vi leverer til privatadresser i Danmark, dog ikke til Færøerne og Grønland.

Skulle der i særlige tilfælde være ændringer i leveringstiden, vil du blive informeret via e-mail.


Retur og fortrydelsesret

Der gives ikke fortrydelsesret på fiskekasser eller andre fødevarer købt på webshoppen, da disse varer er letfordærvelige.

Der gives dog 14 dages fortrydelsesret på merchandise og øvrige ikke-fødevareprodukter købt på webshoppen.

Perioden regnes fra den dag, hvor du modtager din ordre. Eventuelle returneringsomkostninger afholder du selv, ligesom valg af transportør er dit eget ansvar.

Fortrydelse skal meddeles til os senest 14 dage efter modtagelsen af varen. Herefter skal varen returneres til os senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten.

Meddelelsen skal sendes pr. mail til info@clausensfiskehandel.dk, hvor du tydeligt skal oplyse, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret.

Det er Clausens Fiskehandel A/S, der vurderer varens stand ved returnering. Hvis varen er brugt udover, hvad der er nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion, betragtes den som brugt og af forringet værdi.


Reklamationsret

I henhold til den danske købelov gives der 2 års reklamationsret på produkter, der ikke er fødevarer. Reklamationsretten dækker fejl i materiale og/eller fabrikation.

For fødevarer gælder reklamationsretten kun ved fejl eller mangler, som konstateres ved modtagelsen.

Reklamation skal meddeles til Clausens Fiskehandel A/S i rimelig tid efter varens modtagelse. Her anses en måned som rimelig tid, medmindre andet er aftalt.

Reklamationen gælder ikke ved fejl eller skader, der skyldes forkert brug af produktet.

Clausens Fiskehandel A/S dækker returneringsomkostninger i rimeligt omfang ved berettigede reklamationer. Vi modtager ikke pakker sendt på efterkrav.

Reklamationer sendes til:

Clausens Fiskehandel A/S
Fiskerivej 4
8000 Aarhus C


Persondatapolitik

Når du foretager et køb på vores webshop, behandler vi dine personoplysninger for at kunne gennemføre din ordre.

Vi behandler dine oplysninger sikkert og fortroligt i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Oplysningerne anvendes kun til de formål, de er indsamlet til, herunder ordrebehandling, levering og kundeservice.

Vi benytter tredjeparter til blandt andet betalings- og fragthåndtering. Disse samarbejdspartnere behandler kun oplysninger på vores vegne og i henhold til indgåede databehandleraftaler.


Klagemuligheder

Du kan kontakte os på info@clausensfiskehandel.dk eller på telefon +45 86 12 42 80, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller ønsker at indgive en klage.

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning sammen, kan du indgive en klage til:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg

Du kan klage via klageportalen på naevneneshus.dk.

Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du også benytte EU-Kommissionens online klageportal.

Ved indgivelse af klage skal du oplyse vores e-mail: info@clausensfiskehandel.dk.